rodbehandling

Hvad er en rodbehandling?

Har du et dybt hul i en tand, kan det være nødvendigt med en rodbehandling af tanden. Et dybt hul kan skabe betændelse i tandnerven eller i det væv, der findes rundt om tandens nervekammer. Dette kan give smerter og ubehag og hævelse omkring den pågældende tand. I nogle tilfælde kan en rodbehandling også være nødvendig, hvis en tand har fået et hårdt slag eller en tand, hvor nerven på grund af tidligere behandlinger er betændt eller død. Det er vigtigt, at man altid kontakter tandlægen hvis man føler smerter eller ubehag i en eller flere af sine tænder. På den måde er det muligt at hindre dyre og tidskrævende behandlinger.

Hvordan udføres en rodbehandling?

En rodbehandling udføres som en smertefri behandling. Området omkring tanden lokalbedøves inden tandlægen går i gang med selve behandlingen. Herefter borer tandlægen et hul i tanden, så der er åbent ned til tandens nerve. Herefter fjernes selve tandnerven samt bakterier i tanden, inden tanden igen lukkes med en fyldning. I de fleste tilfælde sætter tandlægen en krone på tandens fyldning. Dette skyldes at en tand uden nerve, er mere skrøbelig end en almindelig tand. Kronen er derfor med til at forstærke tanden og gøre at tanden holder i mange år.

Efter rodbehandlingen

Lige efter rodbehandlingen vil du stadig være bedøvet i den del af munden, hvor den rodbehandlede tand sidder. Det er derfor vigtigt, at du ikke spiser før selve bedøvelsen har fortaget sig. Dette skyldes, at du ellers vil være i stand til at bide dig hårdt eller tygge dig selv i kinden uden at kunne mærke det. Bedøvelsen vil typisk og i de fleste tilfælde være forsvundet 1-2 timer efter behandlingen.

Efter en rodbehandling af en tand er det naturligt at føle forbigående lette smerter eller ubehag. Dette skyldes selve indgrebet og er meget almindeligt. Du kan for at minimere smerterne tage almindelig smertestillende. Dette vil i de fleste tilfælde være nok til at fjerne dine smerter. Fortsætter eller tiltager smerterne er det vigtigt, at du kontakter os på klinikken, så vi kan tjekke at alt er som det skal være.